Workshop
”Teach the children! If you do not teach them, they will not know!”
- Sister Souljah, “Umbilical Chord To The Future”
Hvorfor skal man ud på vejen og lege, når der er Playstation og TV på værelset, og vennerne mødes på mobilen og i cyberspace? Freestyle Phanatix’s workshops har til hensigt at børnene skal blive fascineret af bevægelserne i Breakdance og inspireres til et liv med dans og bevægelse. Samtidig indeholder hip-hop- kulturen et positivt værdisæt som børnene kan forholde sig til og lære af. Freestyle Phanatix er gode til at få kids, på tværs af grupperinger og baggrund til at blive rystet sammen og få en god fælles oplevelse som de husker længe efter. Instruktørerne bliver helt naturligt og utvunget forbilleder for børn og unge de underviser. Freestyle Phanatix's instruktører laver workshops hovedsageligt i dans men også i de øvrige grene af hiphop; human beatboxing, DJ’ing og rapping.
Klip fra Sverige TV4 om Freestyle Phanatix's workshops
Klik på avisartiken og læs artikler om Freestyle Phanatix's workshops
Arrangør Kristina Bendeke fra Frederiksberg Hovedbibliotek siger
"Karsten og Kim havde suverænt godt fat i ungerne. De vidste hvornår de skulle sige til og fra og fik dem til at yde mere, end de troede de kunne. Workshoppen pillede ”movsne” i breakdancen fra hinanden så man pludselig kunne sætte pris på det hårde arbejde danserne udfører. Workshoppen inspirerede helt sikkert en del af børnene til at arbejde videre med elementerne – og gav dem nok også modet på at styrketræne! Selv de tilbagelænede af de voksne var imponeret. Børnene var helt vilde. Det bedste var næsten at en del børn var blevet så inspireret at de gerne ville være på selv. Credit til Freestyle Phanatix for at gøre børnene trygge og samtidig fik sparket modet i dem så de udførte moves foran 200 mennesker. Det var en stor dag. Tak"
Arrangør Charlotte Andersen fra Skolen ved Søerne på Frederiksberg siger
"Freestyle Phanatix fik vores motionsdag til at blive en ubeskrivelig oplevelse. Såvel børn som voksne kom op af stolene og fik danset HipHop og Breakdance. Med en professionalisme i top guidede Freestyle Phanatix os igennem en fantastisk workshop og afsluttede med et kanon show. Børnene var helt vilde og taler stadigvæk om, at det var da noget af det sejeste - det kunne ikke havet været bedre!"






