Pressemeddelelse Nissan 14/10 2010
Friday, October 15, 2010 at 4:09PM 
Nissan JUKE POINT præsenterer Freestyle Phanatix. På lørdag 16. oktober fra kl. 18:30 kan du opleve Skandinaviens største professionelle breakdance-trup på Nissan JUKE POINT på Kongens Nytorv ved Café Quote – og endda helt gratis. Freestyle Phanatix er dobbelt skandinaviske mestre i breakdance og har også breaket sig til en 6. plads ved VM. De har mere end 2000 forestillinger bag sig i Skandinavien og Europa og mestrer alt i hiphopgenren lige fra the old school, the new school og til the next school. Featuring Fox Footwork og Nappion. Freestyle Phanatix kommer ikke alene. Med sig har de Fox Footworks, som de fleste nok kender fra DR’s TALENT 2010, hvor danskerne stemte dem direkte i finalen, og human beat boxer Nappion, der blev landskendt i Danske Banks ”Gør det, du er bedst til”-reklamer i et originalt setup med en skøn harpenist. JUKE POINT er en særlig ”pop up store”, der bringer Nissans nye energiske Nissan JUKE lige dertil, hvor folk opholder sig – nemlig til hjertet af København. JUKE POINT vil i sin levetid frem til 27. oktober 2010 fungere som en slags oplevelsescenter med en række events. Og selvfølgelig vil der samtidig være mulighed for at tjekke den nye Nissan JUKE ud. Husk, alle er velkomne! Du finder JUKE POINT her: Kongens Nytorv 16 ved Café Quote, 1050 København K. Hold dig opdateret – JUKE er også på Facebook på www.facebook.com/jukeadayoffdanmark Se trailer med Freestyle Phantix: http://phanatix.net/video/2010/2/10/freestyle-phanatix-showtrailer.html






Reader Comments